Stenolie
Sten, særligt skifer, klinker og tegl kan tørre ud og blive sprøde. Med Stenolie bevarer du en flot "levende" overflade og beskytter mod udtørring og snavs.
Skovgaard & Frydensberg Stenolie giver overfladerne en smuk glød og fremhæver stenens struktur. Hvad end det er udendørs detaljer på huset i skifer eller klinkegulvet i hallen er S&F's Stenolie et godt valg.
Kan bruges til:
En kraftig indtrængningsevne gør den velegnet til alle porøse stenarter som f.eks.: skifer, uglaserede klinker og tegl. Kan også benyttes på granit i meget tynde lag.
Stenolie anbefales ikke til marmor, her anbefales i stedet Marmor- og stenvoks.
Anvendelse
- Klargør overfladen så den er ren og tør.
- Olien omrystes godt før brug.
- Påfør olien med pensel eller klud.
- Overskydende olie skal aftørres med klud efter senest 20 min. Uden aftørring kan overfladen være fedtet og klæbrig.
OBS: Proppen på den lille dåse tåler IKKE at blive presses ned igen - den skal kun skrues på.
Tørretid
Ca. 2-3 timer ved 20°C, afhængig af stenens overflade.
Rengøring
Rengøring af gulve foretages med mild sæbe, f.eks. opvaskemiddel.
Rengøring af pensler
- Pensler males tørre f.eks. på et stykke pap.
- Vask penslen ud i en stærk opløsning af Fast brun sæbe og vand.
- Når penslen er ren, vaskes den til sidst i en stærk opløsning af S&F kvalitets Sæbespåner. Dette gør penslen blød og forlænger dens levetid.
