Marmor/Verona-Glit


Verona-Glit
Verona-Glit er et marmorbaseret produkt. Ved de store marmorbrud i Norditalien skæres/ slibes enorme marmorklodser ud ved brug af skærende og slibende wirer. Der fremkommer herved betydelige mængder marmorpulver. Det er dette pulver, der er hovedebestandelen af Verona-Glit. Dette pulver blandes derefter med kalk og en binder. Konsistensen bliver som en kraftig spartelmasse, der har en lys farve svarende til lys marmor fra bl.a. områderne omkring Carara. Der er således ikke tale om et nyt produkt, men et produkt brugt i århundrede. Hvad der er af nyere tid, er blandingen af produktet og tilsætningen af binder. Produktet spartles på jævne, tørre og rimeligt glatte flader. For at opnå en ønsket virkning tilsættes farve, oftest rene pigmenter, men en acryl i kunstnerkvalitet er udmærket til indfarvning af pastaen. Man bør blot være opmærksom på, at farverne er kalkresistente ellers ændres den oprindelige farve med tiden. Vi orienterer om pigmenters/farvers egnethed. Påføringer foretages med en smidig spartel. En Japanspartel er mest velegnet. Pastaen skal påføres i meget tyndt lag og med et rimeligt hårdt pres på spartlen. Derved opnås en glitning, der fremhæver marmorkarakteren.

Arbejder med produktet er udført mange steder i landet, men ikke alle steder er tilgængelige for publikum. Tilgængelige steder: Park Cafe, Hellerup - Gentofte Kino, skranken - Frisørsalon Cha Cha Cha. Holte Midtpunkt - Københavns Lufthavn, Frisørsalon og Danish Food Fair - Kolibri, Holte - Stats Biblioteket, Århus - Malermester Preben Nielsens Atelier tlf.: 40 86 09 87 - Bolighuset Ilva, restaurant - Hotel Hilton - Illum 2 sal. - Danisco, Nyhavn - Novo Nordisk, Vettergren & Gravmann i Læderstræde 5 Kbhvn.





Marmorbaseret Glitmateriale
I de senere år er brugen af "gamle produkter" kommet i front. Brugeren ønsker vægge, der kan ånde frit, og materialer der kan ældes med en form for værdighed. VERONA-GLIT er et gammelkendt produkt og interessen for dette og tilsvarende produkter er stærke stigende.

Mange kendte bygninger er gennem fremsynede arkitekters anvisninger, dekoreret med marmorpuds. Ved de store marmorbrud i Norditalien udskæres marmor til utallige formål. Under denne proces fremkommer betydelige mængder marmorstøv. Dette sorteres, sigtes og afvejes. Til fremstilling af VERONA-GLIT benyyttes en hvid marmor-carrara, og der anvendes et meget finkornet marmorpulver. Pulveret blandes med kalk, binder og vand, således at produktet fremtræder som en pasta. Denne pasta-konsistens er smidig og let at påføre.
 Verona-Glit er således klar til brug, men for at opnå den smukke virkning, tilsættes farve enten som tørpigment eller en tubefarve(kunstneracryl). Enkelte farver (pigmenter) egner sig ikke til iblanding, idet disse påvirkes af kalk og dermed ændrer kulør. Selvom der tilsættes kunstneracryl, er en behandlet overflade stadig meget diffusionsåben, hvilket betyder, at vægge behandlet med Verona-Glit stadig kan "ånde" frit. Ved påføring kræves en tør, ren malet eller pudset overflade.

VERONA-GLIT egner sig ikke til udfyldning af hullet eller revner. Vor erfaring er, at det bedste værktøj til påføring er Japanspartel eller en tilsvarende normal men blød spartel. Verona-Glit krydspåføres i hårde/korte bevægelser således at der opnås en glitning. Marmor-effekten kan yderligere forstærkes ved at påføre andet lag i en afvigende farve/kulør. Læg flere tynde lag, da dette giver den bedste effekt. Til afslutning kan påføres Verona voks. Ved korrekt påføring rækker VERONA-GLIT ca. 4-6 m² kg. Verona-Glit føres også i udgaven Puds & Grov puds.

Marmorglit:
Verona-Glit kan anvendes såvel uden- som indendørs. Ved anvendelsei vådrum anbefales af afslutte med Verona Voks. Forbehandling: Overfladen skal være fast, tør og ren. Mindre huller skal udspartles med alm. Sandspartel. På tidligere malede flader skal slibes og evt. afvaskes med grundrengøringsmiddel. En meget sugende grund bør grundes med forankringsgrunder. Indfarvning: Verona glit kan indfarves med tørpigment oprørt i vandforyndetVerona Glit eller der kan benyttes vandbaseret toningspasta. Verona glit indeholder ikke farvepigmenter udover marmorpulver. Påføring: Verona Glit påføres med stålpartel eller Japanspartel, afhængig af den ønskede overflade. Verona Glit påføres almindeligvis i bevægelser vertikalt, horisontalt eller cirkulært – alt efter den ønskede effekt. Yderlige effekt kan opnås ved at påføre tynde lag med forskellig farvestyrke eller anden kulør. Fortynding: Normalt ikke nødvendigt, men ellers vand. Ved påføring skal Verona Glit have konsistens som spartelmasse. Rengøring: Værktøj rengøres i vand. Forbrug: Verona Glit rækker til ca. 4-6 m²/kg. Man kan give flere lag indtil den ønskede overflade opnås. I modsætning til at arbejde med malede flader er det muligt at fortsætte arbejdet i flere tempi - der er altså ingen tidsbegrænsning. Det må understreges, at underlaget må være absolut jævnt og fedtfrit.
Marmorglitten findes i emballagestørrelse 1 kg, 5 kg og 25 kg²som hvid

          

Farvefabrikken Skovgaard & Frydensberg - Gadestævnet 6-8 - 2650 Hvidovre - Telefon +45 36753222 - E-mail farve@skovfryd.dk - CVR 13240337
Klik her for vores mobilside