Les Fréres Nordins Møbelpleje

Møbelpleje
Vi er i tæt samarbejde med et af Frankrigs mest seriøse firmaer Les fréres NORDIN omkring restaurering og vedligehold af møbler, interiør etc., firmaet foretager selv betydelige opgaver med restaurering og har egen produktion af alle materialer, der benyttes til sådanne opgaver. Behandlingsmetoder til vedligehold og restaurering af møbler er helt afhængig af den tilstand møblet er i og hvilken overfladebehandling møblet har. Ofte er det således, at møblet blot trænger til en rengøring og poléring.            
Til dette anvendes produktet: NORDIN MØBELRENGØRING/MØBELPOLISH. Midlet påføres med polérståluld NORDIN EXTRA FINE. Umiddelbart efterpoleres det behandlede område. Overflader, der er meget snavsede, dette gælder såvel lakerede overflader som f.eks. plastlaminater etc., skal rengøres med samme type polérståluld og NORDIN MØBELGRUNDRENS. På bart ubehandlet træ har disse produkter ingen virkning og andre metoder bør anvendes. Efterfølgende afrensningen skal påføres enten polérmiddel eller voks. Ældre shellak lakerede møbler kan med tiden blege af solens påvirkning, og for at genvinde oprindelig glød rengøres det blegede område først med NORDIN MØBELGRUNDRENSER. Derefter påføres NORDIN MØBELRENOVERING.
Dette kan man lade trække natten over og i langt de fleste tilfælde opnås et særdeles godt resultat. Midlet kan ikke anvendes på nyere møbler, der er behandlet med hårde lakker (feks. tokomponent lakker). Undgå altid at påføre produkter indeholdende silicone. Hvide ringe fremkommet af f.eks våde glas og kopper kan fjernes. Det er ligeledes med dette produkt, at virkningen opnås bedst på "gamle" bløde lakker. Moderne hårde lakker reagerer ikke altid på produktet. Metoden er enkel. Der påføres NORDIN RINFJERNER med NORDIN EXTRA FINE polérståluld. Efterfølgende poléres. Benyt ikke ringfjerner på matlakerede overflader, idet brugen medfører blank overflade.    Hvis der ønskes en yderligere beskyttelse og høj glans benyttes NORDIN MØBELRENGØRING-MØBELPOLISH, se ovenfor. Ved overflader, der ønskes behandlet med voks kan man skelne mellem to metoder. Ved ubehandlet, dvs. rå overflader, pensles voksen på i tyndt lag. Lad voksen trænge ned i træet og lad den hærde i mindst 2 timer, helst til næste dag. Efterfølgende behandling bør først foretages efter en uge. Efter slutbehandlingen opnåes høj glans. På polerede møbler påføres voksen i meget tyndt lag. Her benyttes ligeledes en bred pensel til påføringen. Lad voksen hærde og efterbehandling foretages med polérbørste og blød klud.

Poleruld/Ståluld
Denne poleruld er af fineste kvalitet, som er trukket og oliefri. Normalt er andre spundet. Må ikke bruges på råt egetræ og matlakerede overflader.

Polertwist
Fineste kvalitet.

Ringfjerner
Fjerner hvide ringe på lakerede overflader efter vand, sprit, varme mm. Bruges altid med poleruld ekstra fine 00000.

Møbelrenovering
Produktet bruges ved solblegede møbler, især shellak polerede møbler har det en god virkning på..

Møbelgrundrens
Bruges til lakerede/polerede overflader sammen med poleruld ekstra fine 00000. Renser i dybden, dog uden at beskadige lakken. Også anvendelig på plastlaminater.

Møbelrengøring/møbelpolish
Bruges til lakerede og polerede overflader og virker samtidig som polermiddel, dog uden at fedte. Produktet er antistatisk.

Wood-filler
Denne træfylder udmærker sig ved, at den næsten ikke synker og har en meget fin overflade. Evt. overskydende fylder aftørres med en fugtig klud. Desuden kan der bejdses ovenpå. Vandbaseret uden opløsningsmiddel.
Se farvekort

Bejdsepen
Disse lysægte bejdsepenne bruges til småskrammer på diverse møbler. Må ikke forveksles med tuschpenne.
Se farvekort

Bejdseisolering
Denne bejdseisolering bruges til påføring af bejdsede overflader for at undgå afsmitning og samtidig er den også til brug ved shellakpolering som porefylder. Kan også bruges som klar stopgrund ved knaster og gennemslag.

Krakelerlak
Denne lak påføres et fyldigt lag og derefter vil lakken fint krakelere. I disse revner kan påføres enten Les Fréres Nordin Guldpasta eller anden farve. Husk, at det er lakken og ikke underlaget der krakelerer.

Fiskelim
Les Fréres Nordin fiskelim bruges til finere finerarbejde, ikoner mm.





Voks
Les Fréres Nordins vokser er af fineste kvalitet med et stort indhold af carnauba voks. Dette bevirker at voksen hærder hårdt op, så den kan bruges på gulve. Husk ved påføring, altid tynde lag.
Se farvekort

Bivoks
Denne bivoks er som man kender den fra gamle dage. Vil føles lidt ru i overfladen, kan ikke bruges på gulve.

Hvidkalkningsvoks
Denne voks bruges til hvidpigmentering af træmøbler mm.

Marmor/Stenvoks
Anvendes på marmor, granit, onyks, skulpturer, kobber, bronzebeslag til møbler mm.

Flydende voks/bonevoks
Denne voks er til store arealer.

Spray/Insekt voks
Denne voks er på spray og kan bruges som andre typer voks. Virker desuden med ormeangreb i møbler, men er ugiftig for mennesker.

Voksstænger
Benyttes til revner i træet.
Se farvekort

Shellakstænger
Benyttes til nedsmeltning i større revner.
Se farvekort

Farvefabrikken Skovgaard & Frydensberg - Gadestævnet 6-8 - 2650 Hvidovre - Telefon +45 36753222 - E-mail farve@skovfryd.dk - CVR 13240337
Klik her for vores mobilside